Der er fredag formiddag sket en alvorlig færdselsulykke i Hou.

Det oplyser Nordjyllands Politi fredag kort før middag på meddelelsestjenesten Politi Update.

I krydset ved Strandvejen og Havblink er to personbiler stødt sammen, og en person er kommet alvorligt til skade, siger politiets vagtchef.

En bilinspektør er blevet tilkaldt for at klarlægge forløbet, oplyser politiet.

Politiet fik meldingen omkring klokken 10.40.

RITZAU