En person er tirsdag middag død efter en ulykke på en byggeplads i København.

Det oplyser Københavns Politi til B.T.

Yderligere en person er kommet lettere til skade.

»Et betonelement er faldet ned, og i den forbindelse er en person blevet klemt og er afgået ved døden,« siger vagtchef Dyre Sønnicksen:

Politi, brandvæsen og ambulancer til stede ved byggepladsen.
Politi, brandvæsen og ambulancer til stede ved byggepladsen. Foto: Steven Knap/Byrd
Vis mere

»Hvordan det er faldet ned, ved vi ikke lige nu. Det skal efterforskes.«

Også Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt.

Det var kl. 11.03, at alarmopkaldet kom fra byggepladsen på Sundkrogsgade, der ligger i Nordhavnen.

I første omgang blev en massiv mængde af både politi og ambulancer sendt til stedet.

»I begyndelsen troede arbejdsgiveren, at mange flere var blevet ramt, end der egentlig var. Så indtil vi lige fik styr på, hvor folk befandt sig på byggepladsen, måtte vi gå ud fra det værste,« siger vagtchef  Dyre Sønnicksen.

De pårørende endnu ikke blevet er underrettet, da B.T. taler med politiet.

Opdateres …