En person er død efter at være blevet påkørt af et tog ved Slagelse onsdag eftermiddag.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.

Politiet arbejder fortsat på at underrette vedkommendes pårørende.

Kasper Skotte, der er vagtchef ved politikredsen, oplyser, at politiet modtog anmeldelsen klokken 15.39.

I flere timer har der ikke kunne køre tog mellem Ringsted og Korsør.

Togdriften ventes ifølge DSB at være tilbage til normal drift omkring klokken 20.15 onsdag aften.

Intercitytog og intercitylyntog begyndte at køre igen før klokken 20, og regionaltogene mellem Københavns Lufthavn og Slagelse ventes genoptaget efter klokken 20.

Der kan dog stadig være længere rejsetid mellem Ringsted og Korsør.