Annelise Lind har mistet enhver tro på politiet. Sankthansaften 2006 fandt hun sin datter, Pernille, hængende død i et lagen i entreen. Siden har hun kæmpet for at finde ud af, hvad der skete i timerne inden, men alt har indtil videre været forgæves.

Politiet siger, at Pernille hængte sig selv, men hverken Annelise eller faderen tror på den forklaring. Alt for meget peger i en anden retning. Gennem fem år har de forsøgt at råbe politiet op, men hver gang er de blevet afvist.

- Det er som om, de skal se en kniv i ryggen, før de bare overvejer, om der er sket et drab. Hver gang vi henvender os, føler jeg, at de tænker »gå så væk og accepter, at jeres datter tog sit liv, sådan som vi siger«, fortæller Annelise Lind.

Tæt på at blive knækket

Hendes blik er klart, og i dag formår hun endda af og til at smile, når hun fortæller om den tragiske sag, der i fem år har fyldt hele hendes liv. Men smilet er nyt. En overgang var politiet tæt på at knække hende, da en betjent indledte endnu en afvisning med ordene 'Jeg forstår godt, at I har skyldfølelse'.

- Han kunne lige så godt have sagt direkte, at Pernille nok havde taget livet af sig selv, fordi vi var dårlige forældre. Forestil dig, hvordan det er, først at miste sit barn og så få at vide, at det jo nok er din skyld. Det er det værste, jeg nogensinde har hørt, siger Annelise Lind.

Hun håber, at politiet i forbindelse med de nye afsløringer i sagen endelig vil genoptage efterforskningen og undersøge alternativerne til selvmord. Troen på, at det sker, er dog ikke stor. Dertil har politiet allerede fra første dag optrådt alt for arrogant, mener Annelise Lind.