Klokken er lidt i fem om morgenen, da lyden af smadret glas vækker 71-årige Flemming Dahl Olsen og hans kone.

Deres hund knurrer, og ude i gangen kan han se, at to maskerede mænd er ved at bryde ind i huset.

En af dem er bevæbnet med et haglgevær. Det er et hjemmerøveri. Han låser døren til bryggerset, hvor de er på vej ind, og går ind til sin kone, Jane, der sidder halvnøgen i sengen, og ringer efter politiet.

»Min første tanke var, at jeg skulle have tøj på. Hvis de prøvede at voldtage mig, så ville det gøre det mere besværligt for dem,« siger hun.

Ægteparret Jane og Flemming Dahl Olsen var udsat for et røver i det hus, som de boede i, sidste år. De har ikke fået nogen erstatning, selvom de kæmper med adskillige mén.
Ægteparret Jane og Flemming Dahl Olsen var udsat for et røver i det hus, som de boede i, sidste år. De har ikke fået nogen erstatning, selvom de kæmper med adskillige mén.
Vis mere

Et øjeblik efter går badeværelsesvinduet også i tusind stykker.

»De måtte ikke komme ind til os i soveværelset, hvor de kunne skyde os,« fortæller Flemming.

Han skynder sig derfor hen for at holde fast i døren, men en af røverne når at sætte geværet i klemme.

»Det pegede lige mod min mave. Jeg tog fat om geværløbet og pressede det op mod loftet, men så gik skuddet af.«

Et øresønderrivende brag giver ekko i hele huset. Og så er der helt stille.

»Jeg troede, at Flemming var død, da jeg hørte skuddet,« fortæller Jane.

Ingen blev ramt af skuddet, som gik af tæt på Flemmings hoved. Kort efter tog de maskerede mænd flugten.

Den fredag morgen i oktober sidste år slap ægteparret med forskrækkelsen, men røveriet fik alligevel store konsekvenser for dem.

Området var kort efter røveriet spærret af, hvor 18 betjente eftersøgte området for spor.
Området var kort efter røveriet spærret af, hvor 18 betjente eftersøgte området for spor. Foto: Steven Knap/Byrd
Vis mere

De har ikke haft en eneste rolig nattesøvn, og de har begge af deres krisepsykolog fået konstateret posttraumatisk stresslidelse.

»Jeg troede, at de ville slå os ihjel,« siger Jane Olsen, som stadig bærer angsten i kroppen et år efter.

Hendes mand, Flemming, har også fået flere helbredsproblemer, som han knytter til røveriet.

Alligevel mente dommerne ikke, at de var berettiget til den erstatning, som de havde håbet på at få.

De havde rejst erstatningskrav på lidt under en halv million kroner, men endte med nul.

En af grundene var, at røveriet ikke var 'groft' nok, og en anden var, at man ikke med sikkerhed kunne knytte røveriet til de helbredsproblemer, som parret har fået.

Et flertal af nævningene mente også, at skuddet fra haglgeværet var afgivet ved et uheld.

»Gu' fanden var det bevidst, at han skød,« siger Flemming Dahl Olsen, der på ingen måde deler dommernes syn på sagen.

Gerningsmændene blev dømt i en nævningesag i byretten i Lyngby den 29. oktober i år og fik henholdsvis fire et halvt og fem års fængsel.

Alligevel føler de to pensionister sig efterladt og svigtet af systemet, som de først fortalte til Frederiksborg Amtsavis. Til B.T. fortæller de, at de ikke har råd til flere behandlingstimer hos deres krisepsykolog og havde derfor håbet på, at de som ofre for den voldsomme forbrydelse ville få en form for erstatning, der kunne hjælpe dem videre.

»Vi græd, da vi kørte hjem fra retten. Vi var målløse over afgørelsen. De er jo ligeglade med ofrene,« siger Jane.

Ægteparrets advokat, Arne Skjoldorf, som førte deres sag i retten, undrer sig også over udfaldet.

»Jeg synes, det er kulsort, at de ikke kan få erstatning,« siger han.

»Hvis ikke de, der har været udsat for så forfærdelig en oplevelse, kan få erstatning, hvem bør så?«

Ifølge professor i jura på Syddansk Universitet Kristina Siig giver man kun erstatning for krænkelse – også kaldet tort – til ofre for grovere voldsforbrydelser eller sædelighedsforbrydelser.

»Som praksis er nu, vil det ikke være nok at opleve nogen bryde ind i sit hjem med et våben,« siger hun.

Det er en 'restriktiv praksis', og Kristina Siig mener, at spørgsmålet om skuddet kan have haft indflydelse på vurderingen af forbrydelsens grovhed. I rettens begrundelse og afgørelse står der nemlig, at der ikke er grundlag for godtgørelse, fordi skuddet var et uheld.

»Hvis våbnet var blevet affyret mod dem, så kunne det måske være blevet et andet udfald,« siger hun.