Et pengeskab med personfølsomme oplysninger er blevet stjålet ved et indbrud i en kommunal bygning i Syddjurs Kommune.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Indbruddet fandt angiveligt sted sidste weekend, og det skete gennem en terrassedør ved kantinen.

Hændelsen er blevet indberettet til Datatilsynet, oplyser pressechef i Syddjurs Kommune Ole Bjarke Nielsen til mediet.

Der er også sendt breve ud til de muligt berørte borgere med en beklagelse og en vejledning i, hvordan man sikrer sig mod identitetstyveri.

Opdateres ...