Politiet måtte bruge sømmåtter og vejspæringer for at standse desperate indbrudstyve.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Adskillige patruljevogne fra Østjyllands Politi deltog natten til torsdag i en hæsblæsende biljagt i forbindelse med et indbrud hos en urmager i Hornslet.

Det skriver stiften.dk.

Efter en længere jagt, hvor indbrudstyvene flere gange rystede forfølgerne af på Djurslands veje, måtte politiet til sidst ty til såkaldte stingerspikes (sømmåtter red.). Men heller ikke disse kunne standse tyvene, der fortsatte på to punkterede forhjul.

De forfølgende vogne blev herefter bombarderet med forskelligt kasteskyts. Først blev en pulverslukker tømt ud af vinduet på flugtbilen for at standse forfølgerne, oplyser vagtchef hos Østjyllands Politi, Henrik List.

Senere røg også selve pulverslukkeren samt en mænge værktøj samme vej. End ikke en vejspærring bestående af patruljevogne kunne standse gerningsmændene, der pløjede gennem bilerne med 50 km/t.

 - På et tidspunkt var flugtbilen dog så ødelagt, at tyvene måtte fortsætte til fods. To mænd på 20 og 27 år fra henholdsvis Århus og Randers blev herefter anholdt, mens det lykkedes for en tredje gerningsmand at slippe væk, fortæller Henrik List.