En patient er gået amok på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde, hvorefter der opstod et voldsomt slagsmål.

På et tidspunkt fik patienten et hjertestop.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til B.T.

»Vi får klokken 21.22 en opringning fra hospitalet om, at man har brug for hjælp, hvorefter røret bliver smidt på. To minutter efter bliver der slået alarm, hvor der er brug for politi og ambulancer til blandt andet hjertestop, fortæller politiets vagtchef Lars Galasz.

Midt- og Vestsjællands Politi er massivt til stede ved Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde, efter en person gik amok og der opstod et voldsomt slagsmål. Foto: Presse-fotos.dk
Midt- og Vestsjællands Politi er massivt til stede ved Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde, efter en person gik amok og der opstod et voldsomt slagsmål. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

På nuværende tidspunkt kan vagtchefen ikke oplyse, hvor mange plejere, det drejer sig om.

Omfanget af plejernes skade er endnu ukendte.

Lars Galasz kan heller ikke sige, hvordan det går med patienten, men at tre ambulancer er tilkaldt.

B.T. følger sagen.

Tre ambulancer er tilkaldt til stedet. Foto: Presse-fotos.dk
Tre ambulancer er tilkaldt til stedet. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere