En 57-årig mand er blevet idømt en bøde for at parkere sin bil bag ved en kvinde, som holdt på hans p-plads, og forlade stedet, så hans bil til sidst måtte fjernes af en læssevogn.

Det skriver Sn.dk.

30. maj sidste år kom manden hjem og fandt en anden bil holdende i den carport, der er tilknyttet hans lejemål i Hillerødsholmsalle.

Den kvindelige fører af bilen var stadig til stede i bilen, men han parkerede bag hende, så hun ikke kunne komme ud og låse sin bil.

»Nu må vi se, hvornår du får din bil ud af carporten,« sagde han.

Mandens bil blev fjernet og sat på Hillerødsholmsskolens p-plads lige overfor, og da sagen kom for Retten i Hillerød, blev han idømt en bøde på 1.000 kroner og skal desuden betale sagens omkostninger.