Par sigtet: Havde sex til åben skue
Det blev et dyrt knald, da en 43-årig mand og en 44-årig kvinde havde sex ved en kirke. Det koster nu en bøde.
Det blev et dyrt knald, da en 43-årig mand og en 44-årig kvinde havde sex ved en kirke. Det koster nu en bøde.
Politiet kalder det for en atypisk sag, og de forbipasserende har da i hvert fald fået sig en på opleveren.
For gik man forbi Hedeagerkirken i Herning tirsdag aften, så fik man måske lidt mere syn for sagen, end man egentlig behøvede.
På græsarealet ved kirkegården havde et par nemlig gang i ukristelige gerninger - hvor forbipasserende kunne få alle visuelle detaljer med hos parret, der havde sex i det fri.
Det skriver TV MIDTVEST.
Mediet har snakket med Nicolaj Therkildsen, der er politiassistent ved lokalpolitiet i Herning.
Han fortæller, at politiet blev kontaktet, og at parret stadig var i gang med at have sex, da politiet nåede frem.
Politiet fik anmeldelsen klokken 18.41, og parret er i øvrigt sigtet for blufærdighedskrænkelse.