En skræksag har ramt anklagemyndighedens skrivebord.
For der er lige faldet dom i en sag, hvor 42-årig mand og en 36 kvinde fra Ringsted har udøvet vold mod deres egne børn.
Det oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi i et opslag på X.
De to forældre blev idømt henholdsvis seks og fire måneders fængsel samt advarsel om udvisning for vold mod deres fælles søn fra da han var 10 og mod mandens datter fra hun var 12.
Volden stod på i godt to år.
Manden blev desuden dømt for psykisk vold ved at have udsat datteren for nedværdigende behandling i den samme periode.
Begge forældre har bedt om betænkningstid i forhold til eventuelt at anke dommen.
Del:
