En mand og en kvinde skal begge i fængsel, efter de en sommerdag i 2024 valgte at have sex i fuld offentlighed.

På Sydhavn Station udførte en 38-årig kvinde blandt andet oralsex på en 50-årig mand, hvilket B.T. tidligere har beskrevet.

Hændelsen har nu ført til, at de begge er dømt for blufærdighedskrænkelse.

Det skriver Anklagemyndigheden ved Københavns Politi på X.

Kvinden er blevet idømt 10 dages betinget fængsel, mens mandens straf lyder på 40 dages ubetinget fængsel. Det betyder, at han ikke slipper for at komme bag tremmer.

Den strengere straf til manden skyldes, at han også var i besiddelse af en kniv på gerningstidspunktet. 

»Retten har takseret forholdet til fængselsstraf på grund af grovheden af blufærdighedskrænkelsen, som skete ved højlys dag på et befærdet sted og strakte sig over adskillige minutter,« skriver Anklagemyndigheden ved Københavns Politi på X.