Partileder for Stram Kurs Rasmus Paludan er netop blevet kørt væk af PET, fordi han blev angrebet med kanonslag, da han demonstrerede i Tingbjerg.

Det oplyser B.T.s mand på stedet.

Klik her og se mere video fra Localeyes

»Han står og demonstrerer, som han plejer, bag en skole og tæt op ad en mur. Og lige pludselig kommer der kanonslag, som bliver kastet fra den anden side af bygningen og over taget,« siger B.T.s mand på stedet og fortsætter:

»Der kom fire kanonslag, og det ene smadrede et vindue. Og så blev han evakueret af PET, der hiver fat i ham og tager ham ind i bilen og kører væk. Det sker i en sort BMW firehjulstrækker«.

B.T. har talt med Københavns Politi, som bekræfter, at Rasmus Paludan blev kørt væk, men at ingen blev anholdt.

»De har stået bag en bygning og kastet kanonslagene, så vi ved ikke, hvem der står bag,« siger vagthavende hos Københavns Politi, Leif Hansen.

Foto: Steven Knap
Vis mere