Partiformand for Stram Kurs Rasmus Paludan så ellers sejrssikker ud, da han ankom til Østre Landsret iført himmelblå blaser, en kasket med partilogoet for Stram Kurs, et hav af livvagter og en af nationens bedste forsvarsadvokater.

Men det hjalp ikke spor.

Landsretten stadfæstede torsdag eftermiddag byrettens dom, hvor Rasmus Paludan blev idømt 14 dages betinget fængsel for at overtræde straffelovens paragraf 266 b – bedre kendt som racismeparagraffen.

Baggrunden for hele retssagen var, at Rasmus Paludan på Stram Kurs' YouTube-profil havde kastet sig ud i en længere redegørelse om 'negere i Sydafrika,' hvor han – ifølge retten – tilkendegav, at de fleste mennesker, som tilhørte den gruppe, var såkaldte 'IQ-70 mennesker', som var ude af stand til at styre en nation.

Hans forsvarer, Mette Grith Stage, hævdede dog, at Paludan alene talte om personer, der var tilhængere af det sydafrikanske parti ANC, som Paludan ikke mente havde udrettet noget særskilt positivt for den afrikanske nation.

Hverken dommer eller nævninge købte dog den udlægning og stadfæstede derfor dommen fra byretten.

Dagens overraskelse kom, da anklager Mette Grith Stage kaldte den kontroversielle forsker og professor emeritus Helmuth Nyborg i vidneskranken i Østre Landsret.

Helmuth Nyborg har været genstand for megen debat, da han blandt andet har frembragt forskning, hvor han blev taget til indtægt for at mene, at mænd generelt er mere intelligente end kvinder.

Rasmus Paludan blev igen fundet skyldig i at have overtrådt racismeparagraffen. Landsretten kom til samme konklusion som byretten og idømte ham 14 dages betinget fængsel.
Rasmus Paludan blev igen fundet skyldig i at have overtrådt racismeparagraffen. Landsretten kom til samme konklusion som byretten og idømte ham 14 dages betinget fængsel. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Desuden har han advaret imod masseindvandring, da han mener, at de lande, som Danmark modtager mange flygtninge fra, ofte har en gennemsnitligt lavere intellligens end befolkningen i Danmark. På sigt vil den danske IQ – ifølge Nyborg – således falde.

Han er desuden blevet beskyldt for videnskabelig uredelighed, men er faktisk frikendt for det i netop landsretten.

I retten begyndte Mette Grith Stage at udspørge Nyborg om hans forskning inden for diverse befolkningsgruppers intelligens.

Formålet var ikke – som det ellers først så ud – at dokumentere en form for videnskabeligt belæg for, at sorte mennesker over en bred kam skulle være mindre intelligente end andre grupper.

Talsperson for Black Lives Matter i Danmark Bwalya Sørensen, som politianmeldte Rasmus Paludan, var meget rørt, efter dommen blev afsagt.»Selvfølgelig var det ulovligt. Det kan ikke være rigtigt, at man skal kunne slippe af sted med at sige den slags,« sagde hun til pressen efter dommen.Rasmus Paludan omtalte Bwalya Sørensen i netop den video, som blev fremlagt i retten. Han påstod her, at Black Lives Matter, som hun er talsperson for, er dybt racistisk, og at Bwalya Sørensen hader hvide mennesker.
Talsperson for Black Lives Matter i Danmark Bwalya Sørensen, som politianmeldte Rasmus Paludan, var meget rørt, efter dommen blev afsagt.»Selvfølgelig var det ulovligt. Det kan ikke være rigtigt, at man skal kunne slippe af sted med at sige den slags,« sagde hun til pressen efter dommen.Rasmus Paludan omtalte Bwalya Sørensen i netop den video, som blev fremlagt i retten. Han påstod her, at Black Lives Matter, som hun er talsperson for, er dybt racistisk, og at Bwalya Sørensen hader hvide mennesker. Foto: Philip Davali
Vis mere

Det var snarere at dokumentere, at der igennem mange år har fundet akademiske diskussioner sted på danske og udenlandske universiteter, som handler om netop intelligensniveauet for forskellige lande.

»Det er den debat, som min klient reagerer på som lægmand og diskuterer som politiker,« forklarede Mette Grith Stage i retten.

Dermed tegnede Mette Grith Stage et billede af, at det må siges at være helt legalt at debattere disse sager politisk, når nu sådan en diskussion allerede finder sted på højere læreanstalter.

Den købte retten heller ikke. Det glædede senioranklager ved statsadvokaturen Rikke Jensen, som førte sagen mod Paludan.

»Jeg er tilfreds med dommen. Der var ikke tale om ytringer inden for ytringsfriheden, og man kan ikke sige, at det hører under en saglig debat. Det er klart ud over den grænse, og det er jeg glad for, at retten har anerkendt,« sagde Rikke Jensen umiddelbart efter, at retten var hævet.

Mette Grith Stage og Rasmus Paludan ønskede ikke selv at diskutere sagen. Stage sagde alene, at de nu vil læse dommen og vurdere om, de vil søge at føre sagen videre til Højesteret.

Senioranklager Rikke Jensen var tilfreds med dommen. Her taler han med talrige landsdækkende medier, umiddelbart efter dommen blev afsagt.
Senioranklager Rikke Jensen var tilfreds med dommen. Her taler han med talrige landsdækkende medier, umiddelbart efter dommen blev afsagt. Foto: Philip Davali
Vis mere