Retten i Glostrup idømmer en 31-årig pakistansk læge fem års fængsel for at have forsøgt at voldtage tre kvinder nær Glostrup Station sidste forår.

Det skriver det regionale medie sn.dk.

Assad Ullah, der er uddannet læge i Pakistan, er samtidig idømt udvisning for bestandig.

Han har med det samme anket dommen.

Simone Dandanell Holst, der er anklagerfuldmægitig, siger i en pressemeddelelse fra Københavns Vestegns Politi:

»Overgreb er en alvorlig forbrydelse, som retssystemet slår hårdt ned på, og det er afgørende, at man som offer anmelder det – også selvom man er i tvivl om gerningspersonens hensigt med handlingen.«

»I dette tilfælde var netop systematikken – flere tilfælde med samme fremgangsmåde – med til at underbygge en hensigt om voldtægt.«