En 36-årig mand er blevet idømt fem års ubetinget fængsel for en lang række forhold om overgreb af seksuel karakter.
Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Han blev desuden dømt for besiddelse af flere hundrede billeder og videoer af overgrebsmateriale med børn.
Han har erkendt sig skyldig, og sagen har derfor kørt som en tilståelsessag.
Den 36-årige mand er blevet dømt for en række fysiske overgreb begået mod to forskellige drenge, hvoraf den ene blev udsat for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, forsøg på voldtægt og blufærdighedskrænkelse. Overgrebene fandt sted på mandens bopæl i Risskov i december 2023.
Han er derudover dømt for at have udsat et barn under 12 år for blufærdighedskrænkelse i forbindelse med sit arbejde som pædagog.
Episoderne fandt sted i perioden fra den 19. marts til den 16. maj 2024.
»Der er tale om en ganske alvorlig og dybt ubehagelig sag for særligt de forurettede børn, men i høj grad også for deres forældre og pårørende. Det er en ulykkelig sag for alle de involverede,« siger specialanklager Birgitte Ernst fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.
Han er også dømt for at have udsat en anden mindreårig dreng for seksuelle overgreb. Her er han videre dømt for at have taget blufærdighedskrænkende billeder af manden, og sende dem til en tidligere kollega.
Udover fængselsstraffen, er den 36-årige blevet idømt et forbud mod at bo med børn og mod at få besøg fra børn. Han er også blevet frakendt retten til både privat og professionelt at beskæftige sig med børn og unge under 18 år.
Det vides ikke, om den 36-årige vil anke dommen.
Manden har arbejdet i fem forskellige institutioner i Aarhus i fra 2017 til 2024, hvor han blev anholdt og varetægtsfængslet.
Opdateres...