Politiet i Nordjylland efterlyser vidner til en påsat brand i en beboelsesejendom i Hobro.

Omkring klokken tre natten til fredag opdagede en forbipasserende, at der væltede røg ud af opgangen på Kirketorvet 4-6 i Hobro.

Politi og brandvæsen blev alarmeret, og ilden blev slukket, før branden kunne nå at udvikle sig.

Det skriver nordjyske.dk.

Den efterfølgende efterforskning viste, at der var sat ild til nogle aviser og reklamer i opgangen, og det havde givet en voldsom røgudvikling.

Ingen personer kom til skade ved branden.

Politiet hører gerne fra vidner som har set noget mistænkeligt i området omkring klokken tre.