Torsdag eftermiddag væltede en varevogn om på siden i Ålsgaarde i Nordsjælland, da føreren af bilen påkørte en anden varevogn og i den forbindelse ramte en tredje parkeret bil.

Det fortæller Nordsjællands Politi til B.T.

Anmeldelsen tikkede ind klokken 13.46. Det vides ikke, hvorfor den mandlige fører af bilen kørte ind i de parkerede biler, men politiet udelukker, at der er tale om mistanke om spiritus.

Der kan muligvis være tale om en ildebefindende, men det kan hverken be- eller afkræftes endnu, oplyser den vagthavende, Jakob Tofte.

Varevognen væltede om på siden, da den kørte ind i to parkerede biler. Foto: Presse-fotos.dk.
Varevognen væltede om på siden, da den kørte ind i to parkerede biler. Foto: Presse-fotos.dk.
Vis mere

Sagen efterforskes lige nu, og i den forbindelse har politiet afhørt vidner og talt med føreren af bilen.

Ingen kom til skade i forbindelse med uheldet, men varevognen fik en del skader, som det også fremgår af billederne.

De to parkerede biler var tomme, og føreren af varevognen blev efterfølgende 'teknisk fastklemt'.

Det vil sige, at han skulle blive siddende i bilen, til redningsmandskabet havde sikret sig, at der ikke var sket noget med hans nakke.

Manden er kørt til tjek på Hillerød Hospital.