En 77-årig mand tog lørdag morgen fejl af speeder og bremse i sin bil på en parkeringsplads ved Asnæs Centret i Odsherred.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Manden påkørte en bil ført af en 63-årig kvinde, der blev skubbet ind i en bil ført af 46-årig kvinde. Derefter påkørte den 77-årige mand en 77-årig kvinde, der var til fods.

Manden fortsatte sin kørsel og påkørte en bil ført af en 63-årig mand, der blev skubbet ind i en bil ført af en 86-årig kvinde, inden den 77-årige til sidst kørte frontalt ind bilen, der blev ført af den førnævnte 46-årige kvinde

Den 77-årige fodgænger, der blev ramt blev kørt på sygehuset med ambulance, da der var mistanke om et brud.

Politiet skriver:

'Den 77-årige bilist kan forvente at høre mere i sagen.'