En 73-årig kvinde er afgået ved døden efter, at hun torsdag formiddag blev kørt ned af en lastbil i København.
Det fortæller Michael Andersen, der er vagtchef hos Københavns Politi til B.T.
»Hun blev erklæret død klokken 11.50,« siger han.
Påkørslen skete i krydset mellem Nielsine Nielsens Vej og Tuborgvej. Kvinden var til fods.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 11.40.
Chaufføren af lastbilen blev afhørt umiddelbart efter ulykken.
»Der er en sagsbehandling i gang nu, og så må vi se, hvad der videre sker i sagen,« siger vagtchefen.
De pårørende er underrettet.