I en straffesag om overgreb mod et barn på to år er en mand torsdag blevet idømt forvaring, mens en anden mand straffes med fængsel i seks år.

Dommen er afsagt af Vestre Landsret torsdag, oplyser anklagemyndigheden.

Da den usædvanlige sag blev afgjort af Retten i Holstebro i december sidste år, blev begge tiltalte mænd dømt til forvaring på grund af forbrydelserne mod den lille pige.

I en udtalelse beskriver senioranklager Kristina Frandsen sagen som "meget grov".