Overgrebene koster nu en fængselsstraf.

En 35-årig mand blev torsdag ved Retten i Kolding idømt fængsel i 4,5 år for overgreb mod sine steddøtre, oplyser Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi.

Han modtog dommen på stedet og blev fængslet.

Sagen omfattede i alt 54 forhold, hvoraf størstedelen vedrørte hans to steddøtre.

Overgrebene fandt sted i mandens lejlighed i Fredericia i en periode mellem 2022 og 2024.

Manden blev bl.a. dømt for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse og legemsangreb af farlig karakter i form af drugging.