Overborgmester i Københavns Kommune, Sisse Marie Welling, reagerer på den tragiske hændelse, hvor en 32-årige svensk mand er afgået ved døden som følge af vold under et storskærmsarrangement på Islands Brygge i København tirsdag.

Til TV 2 Kosmopol fortæller hun, at hun er dybt berørt over, at en »så meningsløs og tragisk handling under et fredeligt VM-arrangement«.

»Det er på alle måder forfærdeligt, og det burde ikke kunne ske. København skal være en tryg by for alle. Mine tanker går til hans familie og pårørende,« skriver hun til mediet.

Ifølge sigtelsen blev den 32-årige, som var på ferie i Danmark, tildelt et hårdt knytnæveslag, der forårsagede svære skader på hals og hoved, herunder hjerneblødning og brud på nakkehvirvel.

Han døde af sine kvæstelser på Rigshospitalet.

Fredag blev en 31-årig mand varetægtsfængslet i sagen. Han er tidligere dømt flere års fængsel for drabsforsøg. Læs mere om det HER

Både offer og formodet gerningsmand er omfattet af navneforbud.