Islamisten Said Mansoir blev onsdag varetægtsfængslet, tiltalt for at opfordre til terror og varetægtsfængslet i foreløbig fire uger. Her er et overblik over de seneste års mest markante sager om religiøst motiveret terrorisme i Danmark.

Headley-sagen:

Efter længere tids overvågning anholdt FBI i oktober 2009 to personer i Chicago. De var mistænkt for at planlægge omfattende terrorangreb mod mål i Danmark, herunder Jyllands-Postens redaktion i København.

Den ene, amerikansk-pakistaneren David Headley, som havde været med til at planlægge terrorangrebene i Mumbai i Indien i 2008, havde blandt andet besøgt Danmark to gange for at optage video og udpege mål. I forbindelse med planlægning havde de to anholdte været i tæt kontakt med personer fra de militante terrornetværk Lashkar-e­Taiba, al-Qaeda og Harakat-ul-Jihad Islami.

David Headley blev i 2013 idømt 35 års fængsel for sin rolle i Mumbai-angrebene.

Svensker-sagen:

I december 2010 stormede PETs Aktionsstyrke en lejlighed på Mørkhøjvej i Herlev og anholdt tre islamister, der mistænktes for at forberede et terrorangreb mod Jyllands-Posten i København.

Få timer forinden var de anholdte ankommet fra Sverige, og under aktionen beslaglagde PET en pistol, en maskinpistol med tilhørende lyddæmper og skarp ammunition samt plastic-strips, der kunne bruges som håndjern.

Yderligere to personer blev anholdt i sagen, som byggede på længere tids efterforskning og overvågning i samarbejde med det svenske sikkerhedspoliti, SÄPO.

Dukaiev-sagen:

10. september 2010 detonerede den et-benede bokser fra Tjetjenien Lors Dukaiev ved et uheld en brevbombe på Hotel Jørgensen i København. Bomben var tiltænkt Jyllands-Postens redaktion i Viby. Kort efter blev han pågrebet i Ørstedsparken. I maj 2011 blev han idømt 12 års fængsel for terrorforsøg.

Westergaard-sagen:

1. januar 2010 trængte en 28-årig somalisk mand ind i Muhammed-tegneren Kurt Westergaards hjem i Aarhus bevæbnet med en økse og en kniv. Han forsøgte at slå Westergaard ihjel, men missionen mislykkedes, da Kurt Westergaard nåede i sikkerhed i et beskyttelsesrum.

Den efterfølgende retssag mod »Øksemanden« nåede hele vejen til Højesteret, som i maj 2012 idømte ham ti års fængsel og udvisning for terrorisme. Undervejs i sagen kom det frem, at PET var overbevist om, at han havde været i kontakt med både al-Shabaab i Somalia og al-Qaeda-folk i Kenya.

Tuneser-sagen:

I februar 2008 blev to mænd anholdt og administrativt udvist af landet på grund af mistanke om, at de var i færd med at planlægge et attentat på Kurt Westergaard. Sagen vakte efterfølgende opsigt, da Højesteret vurderede, at PET ikke havde tilstrækkelige beviser i sagen. Østre Landsret fastslog til slut, at den ene implicerede tunesiske mand ikke var til fare for statens sikkerhed. Hele sagen medførte stor debat om blandt andet hemmelig bevisførelse, administrative udvisninger og daglig meldepligt for personer på tålt ophold i landet.

Glasvej-sagen:

PET anholdt i september 2007 otte mennesker, der blev betegnet som »militante islamister med direkte forbindelse til ledende al-Qaeda-medlemmer.« Siden blev seks af dem dog løsladt.

To mænd blev i Retten på Frederiksberg i oktober 2008 fundet skyldige i at have forberedt bombeterror og idømt henholdsvis 12 og syv års fængsel. Landsretten skærpede i juni 2009 straffen for den enes vedkommende til otte års fængsel.

Vollsmose-sagen:

I september 2006 udførte PET en anholdelsesaktion i Odense-bydelen Vollsmose, og efter mange måneders efterforskning blev fire mænd tiltalt for at planlægge terror. Centralt i retssagen stod politiets kronvidne, en civil agent, der i lang tid inden anholdelserne havde samarbejdet med politiet om at infiltrere gruppen. Tre af de fire tiltalte blev fundet skyldige og ved Højesteret idømt 12, 12 og fem års fængsel.

Glostrup-sagen:

I 2005 anholdt PET fire personer. Aktionen trak tråde til en tidligere sag fra Bosnien, hvor en dansk-tyrker og en svensk-bosnier i oktober samme år var blevet anholdt med våben, et selvmordsbælte og knap 20 kilo sprængstof.

I Danmark blev de fire anholdte tiltalt efter den strengeste terrorparagraf, men kun en 17-årig blev dømt og fik syv års fængsel. Anklagemyndigheden forsøgte endnu engang at få en af de øvrige dømt, men han blev frifundet.

Said Mansour-sagen:

I 2005 blev islamisten Said Mansur anholdt og senere tiltalt for at opfordre til terror via materiale fra hans forlag, Al-Nur Islamic Information. Materialet talte blandt andet flere end 6.000 CDer og DVDer med taler af fremtrædende islamister, jihad-sange, halshugningsfilm og lignende. Said Mansour blev fundet skyldig og idømt tre et halvt års fængsel.

I februar 2014 er han igen tiltalt for at opfordre til terror, og han er i første omgang varetægtsfængslet i fire uger.

Kilder: BNB, Berlingske Research og PET.