En syrisk flygtning er i Tyskland tiltalt for at have planlagt at udføre et bombeangreb i København.

Ravensburg. Mandag begyndte i den sydtyske by Ravensburg en retssag, hvor en syrisk flygtning er anklaget for at ville have udført et terrorangreb i København.

Han har erkendt at have været tilhænger af Islamisk Stat og at have forsøgt at transportere bombematerialer til Danmark.

Men han afviser, at han selv ville have udført angrebet.

Her er, hvad vi ved om manden:

- Han er 21 år gammel og fra Syrien.

- Hans far var skohandler, hans mor hjemmegående. Han har tre søskende.

- Han har det, der svarer til en gymnasieuddannelse og var begyndt på universitetet i Syrien.

- Han blev imidlertid anholdt og smidt i fængsel af det syriske styre, angiveligt uden grund. Derfor flygtede han efter eget udsagn til Europa.

- Han kom til Tyskland i sommeren 2015 og blev kort tid efter placeret i et asylcenter i byen Biberach i det sydlige Tyskland.

- Han forsøgte at komme ind i Danmark fra Puttgarden 19. november 2016

- Med sig havde han 17.000 tændstikker, en pakke fyrværkeri, 17 batterier, seks walkie-talkier og to køkkenknive.

- Han blev nægtet indrejse af dansk politi på grund og sendt tilbage til Biberach.

- Her anholdt tysk politi ham 20. november, og dagen efter blev han varetægtsfængslet.

- Han har erkendt at have haft kontakt med to personer, der planlagde et bombeangreb i København.

- Den ene har han kun haft kontakt med på Facebook. Den anden skulle han mødes med i København.

/ritzau/