Onsdag morgen har otte biler været impliceret i et uheld på motorvejen mellem Hadsten og motorvejskryds Aarhus Nord.

Det oplyste Østjyllands Politi.

»Vi får anmeldelsen 09.07. Det er et Harmonikasammenstød, hvor otte biler er involveret,« fortæller kommunikationsrådgiver i Østjyllands Politi Jakob Christiansen til B.T og tilføjer:

»Det ser ikke ud til, at der er nogen, der er kommet alvorligt til skade.«

Uheldet skete ved motorvejskrydset Aarhus Nord på E45 Nordjyske Motorvej fra Randers mod Aarhus mellem Hadsten og Aarhus Nord.

Politiet anbefalede at finde alternative ruter.

12.00 lyder meldingerne, at der nu er ryddet op på stedet, hvorfor der forventes normal trafik.

 

Opdateres.