En større gade i det københavnske kvarter Nordvest blev scene for et vildt drama natten til mandag.

Det afslører en video, som TV 2 er i besiddelse af.

tip os
Har du haft ubehagelige oplevelser med fyrværkeri? Så hører B.T. gerne fra dig her

Videoen viser mindst to parkerede biler midt på vejen og en række personer, der sigter og affyrer fyrværkeri mod hinanden.

En episode, som vicepolitiinspektør hos Københavns Politi, Rune Nielsen, kalder for 'fuldstændig uacceptabel'.

»Dem, der gør det her, forstår ikke alvorsgraden. Det er meget farligt, og det er straffeloven, som bliver gældende, når folk skyder efter hinanden,« siger Rune Nielsen til mediet.

Senere i videoen ses den ene bil i det, der ligner en flugt, fra gerningsstedet.

Men episoden står langt fra alene, for flere politikredse i landet fortæller, at de kender til talrige lignende sager.

B.T. har også kunne berette om flere episoder, hvor fyrværkeri er blevet brugt ulovligt.

Blandt andet hvordan beredskabet år efter år bliver udsat for nytårsangreb med raketter.