Opsigtsvækkende tyveri hos Danish Crown: Stak af på knallerter med anhængere
Natten til mandag var slagteriet i det sønderjyske udsat for et spektakulært tyveri.

Natten til mandag var slagteriet i det sønderjyske udsat for et spektakulært tyveri.

I nattens mulm og mørke brød tre ukendte gerningsmænd ind hos Danish Crown i Sønderjylland.
Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser til TV Syd, at de tre klippede hul i hegnet til slagterigiganten i Blans mellem Aabenraa og Sønderborg.
På den måde kom de ind på slagteriets område.
Da de flygtede fra stedet kort tid efter, skete det på knallerter, som havde monteret cykeltrailere på som påhæng.
I trailerne havde de to kabeltromler med sig.
Tromlerne har en værdi på omkring 20.000 kroner.
Derudover blev der også stjålet noget værktøj.