En yderst mystisk sag har ramt Haderslev.

Lørdag morgen har Syd- og Sønderjyllands Politi nemlig modtaget et opkald, som har vakt stor interesse, skriver JydskeVestkysten.

Opkaldet kom fra en 29-årig mands telefon, hvor personen bag opkaldet til opkaldet påstod at have slået sin søster ihjel.

Det fik selvfølgelig politiet op af stolen, og straks igangsatte de en undersøgelse, hvor de blandt andet sendte en patruljevogn til hans lejlighed i Slagtergade i Haderslev.

»Vi får ret hurtigt klarlagt, at mandens søster er i god behold på Fyn, så hende er vi ikke bekymret for,« fortæller Torben Møller, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Torben Møller forklarer yderligere, at sagen dog ikke helt er lagt ned, da man har en bekymring om, at det kan være en anden end den førnævnte 29-årige mand, som har brugt telefonen.

Politiet ved derfor ikke for nuværende, om den 29-årige mand havde noget med opkaldet at gøre, men den 29-årige mand passede dog på et signalement i forbindelse med en voldssag, som var sket kort tid inden.

Manden var desuden påvirket, opfarende og udadreagerende.

Han blev anholdt, mens politiet forsøger at finde hoved og hale i sagen.