En bizar hændelse har fundet sted på en McDonald's i den jyske by Skive.
Her var to kunder ved at futte butikken af, efter de havde købt deres mad.
Det skriver TV Midtvest.
For efter deres madbestilling gik de to kunder ud på kundetoilettet og satte ild til en toiletrulle omkring klokken 20.50.
Politiassistent Niels Bach, der er fra det lokale politi i Skive, beskriver kunderne som to unge drenge.
Politiassistenten fandt drengens opførsel mistænkelig og undersøgte derfor toilettet, efter drengene havde forladt restauranten. Her blev branden i toiletrullen slukket.
Det lokale politi har tirsdag morgen indhentet videoovervågning fra McDonald's for at komme nærmere en identifikation på drengene.
Politiassistenten opfordrer dem dog til selv at møde op på stationen og melde sig.
