Julen rimer ikke kun på julegaver, flæskesteg og brun sovs.

For det plejer også at være højtid for indbrudstyve, der udnytter de mange tomme hjem rundt omkring i landet til at begå kriminalitet.

Fredag aften var en indbrudstyv på spil på Amager.

Det skriver Københavns Politi på Twitter.

En 29-årig mand blev anholdt fredag aften, da han blev taget på fersk gerning i et hus, som han var brudt ind i.

Årsagen til at den nu anholdte mand blev stoppet, inden han stak af med sit tyvegods, var opmærksomme naboerne, der ringede 112.

Det opmærksomme naboer får nu Københavns Politi til at sende en advarsel ud og minde folk om nogle gode råd i juletiden.

For hvis du skal på juleferie eller bare er væk nogle dage, kan du sikre dig mod indbrud på flere måder.

»Hvis du skal på juleferie, eller er væk på besøg nogle dage, så lav aftaler med dine naboer om at kigge ekstra godt efter din bopæl, så vi undgår ærgerlige indbrud i juleferien,« skriver Københavns Politi på Twitter.

Indbrudstyven fra Amager blev taget med stationen og vil blive fremstillet i et grundlovsforhør lørdag.