DMI har fredag advaret om risiko for tæt tåge i Jylland og på Fyn.
I den forbindelse sender Fyns Politi en opfordring til borgerne.
»Husk at tænde baglygterne, når der er tåge/nedsat sigtbarhed.«
»Hvis du er i tvivl om der er lys i baglygterne, så tænd nærlyset. En venlig opfordring fra Fyns Politi,« skriver vagtchefen.
Tidligere på morgenen advarede politiet i Nordjylland om nedsat sigtbarhed.
»Det er her til morgen meget tåget flere steder i politikredsen, og sigtbarheden er nedsat.«
»Vi opfordrer alle trafikanter til at udvise ekstra forsigtighed,« lød det fra politikredsen.
Derudover rådede politiet til, at man husker at tænde for de bageste tågelygter og afpasse hastigheden efter forholdene.
Del:
