En lang række biler har været involveret i et harmonikasammenstød på motorvejen ved Ringsted.

Ifølge vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Jesper Mortensen er op mod ti biler involveret i uheldet.

Det fortæller han til B.T.

Uheldet er sket i østgående retning. Det er også der, man nu kan forvente hurtigt voksende kødannelse, siger vagtchefen.

Jesper Mortensen kan ikke på nuværende tidspunkt sige hvor lang kø der er på stedet. I en periode var motorvejen helt spærret.

På X skriver Midt- og Vestsjællands Politi, at anden vognbane nu er åben, og at man forventer at have åbnet helt op inden for kort tid.

Vagtchefen anbefaler folk på vej forbi området at overveje sine muligheder.

»Vi anbefaler virkelig folk at køre af ved afkørsel 37, og finde en anden vej forbi uheldet,« siger han.

Jesper Mortensen oplyser, at han ikke på nuværende tidspunkt kan fortælle, om personer er kommet til skade i ulykken, og hvor alvorlige skaderne i det tilfælde er.

Vagtchefen fortæller, at man forventer hurtigt voksende kø på stedet, og at man opfordrer til at bilister finder alternative ruter. De, der er på stedet opfordres til at tage hensyn til politi og redningspersonale.

»Vi vil meget gerne bede folk om at vise hensyn og give plads, når vores folk kommer frem til stedet. De der kan, må meget gerne finde alternative ruter,« siger han.

Opdateres...