Om en uge ventes en 36-årig mand at erkende at have misbrug et 15-årigt familiemedlem seksuelt i en villa i Horsens.
Episoden skal have fundet sted en forårsdag i marts 2018. Her skal onklen angiveligt skal have udført oralsex på det dengang blot 15-årige familiemedlem.
Det fremgår af retsmødebegæringen i sagen, som B.T. har fået aktindsigt i.
Det fremgår ikke tydeligt, om der er tale om en nevø eller niece.
Da den 36-årige mand ventes at tilstå forholdet, er der ikke udfærdiget et anklageskrift mod ham, men i stedet en retsmødebegæring.
Heraf fremgår det, hvad sigtelsen mod ham går ud på – og hvad han ventes at kunne erkende.
Af retsmødebegæringen fremgår det, at han ventes at erkende at have udført overgrebet ved groft misbrug af sin alder og overlegenhed.
Et alvorligt forhold, som ifølge straffeloven vil kunne straffes med op til fire års fængsel.
Det skyldes blandt andet, at den 36-årige har haft en betroet rolle overfor barnet i kraft af hans rolle som onkel.
Det er anden gang inden for kort tid, at en sag om groft misbrug af børn skal for Retten i Horsens.
I onsdags begyndte en lignende sag mod en 66-årig mand, som er tiltalt for over en lang årrække at have udnyttet små piger seksuelt. Den løber frem til 27. april.
B.T. har forsøgt at få en kommentar fra den 36-åriges forsvarsadvokat, men det har endnu ikke været muligt.
Der forventes at falde dom i sagen 2. maj.
Lyt også til krimipodcasten 'Politichefens hemmelighed' her: