Maskerede mænd bevægede sig ugentligt rundt i skovbrynet ved Ole Tranbergs landejendom.
I ni år boede han klos op ad Udrejsecenter Kærshovedgård.
En nabo, som fik ham til at opsætte hegn for at holde centrets beboere ude af sin grund.
Men sidste år kom det til ende. Efter knap et årti med kun 300 meter til udrejsecentret, flyttede han og hustruen fra familiegården.
»Det var utrygt at bo der. Vi havde verbale sammenstød med nogle af beboerne, for det var svært at få dem til at efterleve, at de var gæster. Det var meget belastende,« siger Ole Tranberg til B.T.
Da udvisningsdømte og kriminelle udlændinge i 2016 blev indkvarteret på Udrejsecenter Kærshovedgård, ændrede Ole Tranbergs liv sig markant.
Pludselig føltes det utrygt på landejendommen, som ellers er omgivet af marker og skov.
Ole Tranberg fortæller, at der var lange perioder, hvor maskerede beboere trængte ind i hans private skov og brugte hans jord som passage fra udrejsecentret.
Ubudne gæster, som ikke lyttede til Ole Tranbergs opfordringer om, at bruge de offentlige veje i stedet for hans skov.
Derfor brugte han over årene omkring 150.000 kroner på sin schæfer-vagthund, hegn omkring ejendommen, elektronisk port og videoovervågning af sit hus.
Men alt det vinkede han farvel til, da Ole Tranberg sidste år takkede ja til statens tilbud om købe hans ejendom – såkaldt ekspropriation.
»Det har været en utrolig stor lettelse. Det har været en lang periode, hvor det fyldte utroligt meget. Og det var det lige til det sidste,« siger Ole Tranberg.
I januar tog Ole imod et tilbud vedtaget i Folketinget om, at naboer, som bor mindre end 500 meter fra udrejsecentret, kunne få enten et engangsbeløb på 150.000 kroner eller lade staten overtage deres ejendom.
En kompensation, som er en direkte konsekvens at have centret som nabo.
I dag bor Ole Tranberg knap 20 kilometer fra familiens tidligere gård. Han er lettet over ikke længere at være utryg på sin egen matrikel.
Men den ni år lange periode med skiftende meldinger fra Christiansborg tog hårdt på familien.
»Nu har vi en helt normal hverdag. Det har været meget slidsomt for os, så nu han vi tage os mere af min familie. Jeg var meget involveret i det. Jeg tror til tider min kone syntes, jeg var mere fokuseret på det, end hvad der skete i familien,« siger han.
Ole Tranberg har nu mærket begge sider af medaljen.
Utrygheden ved at have ubudne gæster og føle sig nødsaget til at beskytte sit eget hjem – og sikkerheden ved at være flyttet derfra.
Men han har stadig venner og bekendte, som bor tæt på centret. Og trygheden for beboerne ser Ole Tranberg ikke gå væk trods flere tiltag, som skulle øge sikkerheden:
»I min verden er det en symbolpolitisk blindgyde. De tiltag som bliver lavet som eksempelvis meldepligt tror jeg ikke hjælper i lokalområdet. Det er et håbløst foretagende, og det kommer aldrig til at fungere,« siger Ole Tranberg.
I et interview med B.T. siger udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S), at han mener meldepligten ganske rigtig betyder, at beboerne bliver nær Kærshovedgård. Men han mener, at konsekvenserne ved at bryde den, kan hjælpe.
»Den skærpede meldepligt betyder også, at de vil komme til at bryde den oftere, fordi det har de tradition for, desværre,« siger han til B.T.
»Vi har så lagt ind i, når man bryder meldepligten, kommer de i fængsel, og dermed kommer væk fra lokalområdet,« siger han.
Kan du så forstå, at beboerne efterhånden har mistet tiltroen til, at der reelt bliver rettet op på utrygheden?
»Den følelse kan jeg ikke tage fra folk. Jeg forstår udmærket. Jeg prøver bare at sige, at det er ikke sådan, at vi bare giver nogle interview om det her en gang i mellem, og så håber, at problemet går væk.«
» Vi bruger faktisk ret mange ressourcer på at prøve at finde løsninger her, både med at etablere et udrejsecenter i udlandet, men også ved at have embedsmandsdelegationer,. Udenrigsministeren har været i Syrien for at få skabt et bånd til det nye regime, så vi kan tvangsudsende syrer,« siger han.