Lørdag efterlyste Fyns Politi Ole Bent Bøg-Petersen.

Og den ældre mand er stadig ikke fundet.

Det skriver Fyns Politi i et tweet.

'Trods ihærdig eftersøgning er Ole stadig ikke fundet. Mange har hjulpet,' skriver politiet.

De opfordrer nu folk i området til at tjekke skure og udhuse, som ikke tilses så tit.

Ole Bent Bøg-Petersen blev efterlyst af politiet lørdag klokken 14, efter han gik fra ældrecenteret Lysningen, der ligger på Østerdalen 2 i Odense S.

Politiet skriver, at han er 160 centimeter høj, spinkel af bygning og går foroverbøjet.

Han er iført en turkis langærmet trøje, grønlige bukser og blå sko og er uden jakke.