Et uheld med lastvogn betød, at der var spærret for trafik på Øresundsbroen fra Sverige til Danmark i godt to timer tirsdag.

Lastvognen kørte gennem autoværnet på midten af motorvejen og fortsatte over i den forkerte side og havnede i rabatten, hvor den også ramte autoværnet.

Uheldet skete cirka klokken 11.30.

- En lastbil er kommet kørende i retning mod Sverige. Så er den kørt igennem midterautoværnet hen over modsatte vejbane, og så er den kørt ind i rabatten og holder nu stille, så den spærrer for afkørsel 15 mod Amager Strandvej, sagde vagtchef Espen Godiksen tirsdag middag til Ritzau.

En bilinspektør blev sat til undersøge hændelsen nærmere.

De foreløbige undersøgelser tyder på, at chaufføren muligvis mistede herredømmet på grund af et eksploderet dæk.

Det oplyser Københavns Politi sent tirsdag eftermiddag.

/ritzau/