Øresundsbroen har kortvarigt været lukket lørdag formiddag, da en bil udviklede kraftig røg. Ingen personer er kommet til skade. Scanpix/Christian Liliendahl/arkiv
Øresundsbroen har kortvarigt været lukket lørdag formiddag, da en bil udviklede kraftig røg. Ingen personer er kommet til skade. Scanpix/Christian Liliendahl/arkiv

Der har lørdag formiddag været en del røg i tunnelen under Øresund. Forbindelsen har derfor været lukket.

København. Øresundsbroen har lørdag formiddag været spærret i begge retninger, men blev omkring klokken 10.30 åbnet for trafik igen. Det oplyser Københavns Politi.

Først forlød det, at broforbindelsen blev lukket, fordi en bil var brudt i brand i tunnelen under Øresund. Lørdag eftermiddag præciserer politiet dog, at der ikke var tale om en egentlig brand, men derimod en overophedning.

- Der har ikke været ild i bilen. Det er formentlig overophedede bremser, der har forårsaget en stor røgudvikling i tunnelen, siger central vagtleder Carsten Reenberg fra Københavns Politi.

Hovedstadens Beredskab blev kaldt ud til Øresundstunnellen, men forlod hurtigt stedet igen. Der var tilsyneladende ingen fare på færde.

- Der var røg i tunnelen, og derfor blev Øresundsforbindelsen ventilationssystem sat i gang. Det fjernede meget hurtigt røgen, fortæller operationschef Jan Kirk-Iversen.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med hændelsen.

Øresundsbroen blev indviet 1. juli 2000. Den består af en tunnel og en bro, og forbindelsens samlede længde er 15,9 kilometer.

/ritzau/

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 0 kr.