»Det kom som et kæmpemæssigt kanonslag, der lige pludseligt bragede løs, mens himmel og hav stod i et. Jeg så ikke noget egentligt lyn, men straks efter kunne jeg se, at en fyr, der stod under et andet bøgetræ 20 meter væk, var blevet slået omkuld efter at være blevet ramt af lynet. Han lå fuldstændig livløs, og jeg løb straks derover, men fire andre nåede at komme først hen til ham og slæbe af sted med ham. På det tidspunkt var han ikke ved bevidsthed.«

For 67-årige Tage Neergaard blev søndagens halvmarathon i København en uventet dramatisk og ubehagelig oplevelse. Som frivillig for hjælpeorganisationen Læger Uden Grænser skulle han omkring målområdet i Fælledparken hjælpe med at dele vandflasker ud til deltagerne i Spartas løb, men pludselig åbnede himlens sluser sig og begravede både løbere, hjælpere og tilskuere i kaskader af hagl og regnvand.

»Det var forfærdeligt. Det var virkelig væmmeligt. Jeg stod 20 meter fra den første, der blev ramt af lynet. Han lå fuldstændig livløs, da jeg løb over imod ham. Andre tog fat i ham og begyndte at bære ham væk. Jeg går ud fra, at de løb over mod samaritterne. Det hele stod simpelt hen i et. Himmel og hav stod i et. Der var godt nok ikke noget hav, men det så sådan ud,« fortæller han.

De tre personer, som blev ramt af lynnedslag, er ifølge Ekstra Bladet henholdsvis en journalist, en løber og en medhjælper ved Copenhagen Half Marathon. Der er her tale om en mand på 57 år, en kvinde på 52 år og en kvinde på 29 år.

 

Da lynet slog ned, havde Tage Neergaard ligesom stort set alle andre søgt ly for det voldsomme uvejr under et stort bøgetræ ved Østre Alle, efter at han havde stået ude i det fri og delt vand ud.

»Man siger jo, at man ikke skal stille sig ind under et træ i tordenvejr, men alle gjorde det simpelt hen for at få ly mod regnen. Det gjaldt også ham, der blev ramt af lynet. Lige efter lynnedslaget løb jeg over i en container, hvor der var tørvejr. Men alle var nået at blive lige våde inde og ude, og alt var kaos,« siger han.

»Der kom kæmpemæssige hagl, og der havde allerede været flere lyn, da fyren blev ramt. Det slog også elektriciteten i stykker. Det oplevedes ikke som et lyn - snarere et kæmpemæssigt kanonslag, der kom lige på slaget. Der var knald på. Jeg så slet ikke noget lysglimt - måske fordi det ramte ned i toppen af det kæmpestore træ, som vi stod under.«

»Det var alt i alt en ret ubehagelig oplevelse. Der var ikke så meget at gøre. Man kunne have stillet sig ud i uvejret midt i Fælledparken, men helt naturligt søgte man jo ly, hvor det var muligt. Løbsledelsen sagde bagefter over højttalerne, at man ikke måtte stå på en åben plads, men jeg har jo lært, at man ikke må stå under et træ i tordenvejr. Og der er ligesom ikke andre valgmuligheder i Fælledparken,« siger Tage Neergaard.