En 79-årig mandlig cyklist er lørdag kommet alvorligt til skade i forbindelse med en færdselsulykke på Storegade i Bramming ved Esbjerg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update, og der er nu nyt i sagen.

Den ældre mand er stabil, men fortsat i kritisk tilstand, oplyser politiet til TV2, og der er ikke nogen sigtede i forbindelse med uheldet.

Manden blev fløjet med en helikopter til Odense Universitetshospital.

Vagtchef Søren Strægaard oplyste til Ritzau, at ulykken skete, da manden kørte ud foran en bil. Billisten kom dog ikke til skade.