Ungdomskriminalitetsnævnet har siden 2019 haft omkring 500 børn under den kriminelle lavalder for en dommer.
1000 børn og unge har været for dommer i nyt nævn. Over halvdelen af dem er under den kriminelle lavalder. Det skriver TV2.
Siden Ungdomskriminalitetsnævnet trådte i kraft i 2019, har der været næsten 1000 sager, hvor børn og unge i alderen 10 til 17 år har stået for en dommer.
Over halvdelen har involveret børn i alderen 10 til 14 år, viser en aktindsigt, skriver TV2.
Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen mener, at man med nævnet kriminaliserer børn og unge.
Modsat står socialdemokratiets retsordfører Jeppe Bruus dog fast ved, at nævnet er en god idé.
- Selv om kriminaliteten er faldende, så er der en gruppe af unge og børn, som er på vej ind i kriminalitet, og formålet er at gribe dem bedre, end man har gjort hidtil.
Da nævnet blev vedtaget i juni 2018, oplyste Justitsministeriet dengang, at der var tale om en samlet indsats mod ungdomskriminalitet, skriver TV2.
Derfor skulle nævnet fremadrettet træffe afgørelse i sager om børn og unge i alderen 10 til 17 år.
Samtidig blev det understreget, at den kriminelle lavalder fortsat er 15 år, og at man stadig ikke kan straffe mindreårige. Derfor er nævnets rolle at igangsætte forbedringsforløb og uddele sanktioner.
Nævnet kan træffe afgørelser om straksreaktioner og forbedringsforløb på to til to år, og i særlige tilfælde fire år, samt anbringelse på delvist lukkede og sikrede institutioner, for børn og unge i alderen 10 til 17 år, som begår kriminalitet.
Der har været i alt 975 sager i nævnet i perioden januar 2019 til august 2020. 497 af sagerne har været med børn mellem 10 og 14 år.
Ifølge tal tidligere i år var antallet af sager mod 10-14 årige 308 i januar 2020. Dermed er der tale om en stigning på omkring 200 sager mod børn under den kriminelle lavalder siden januar 2020.
/ritzau/
