Nyt i sag om mennesketorso: Stor aktion i gang i skov
Omkring 30 politifolk og 12 hunde er til stede under aktionen i skovområdet.

Omkring 30 politifolk og 12 hunde er til stede under aktionen i skovområdet.

Der arbejdes på højtryk for at finde nye informationer om den mennesketorso, der blev fundet i et skovområde 12. august ved Friedeholz i Lyksborg i det nordlige Tyskland.
Det oplyser Flensborg anklagemyndigheden og Flensborg Politi i en fælles pressemeddelelse ifølge TV Syd.
Flensborg drabsafdeling er ifølge mediet torsdag eftermiddag i gang med at gennemsøge Friedeholzskoven.
Omkring 30 politifolk og 12 hunde er til stede under aktionen i området, lyder det.
Tidligere meldte politiet i Flensborg, at de tager udgangspunkt i, at der kan være sket en voldelig forbrydelse.
Politiet opfordrer fortsat alle, der skulle have set mistænkelige personer eller køretøjer i området til at henvende sig.