Sporene har været kolde i mere end tyve år. Tre af de mest bestialske og grusomme kvindemord, som for længst var gået i glemmebogen i Politigårdens støvede kældre, er pludselig lyslevende igen og politiet kan være meget tæt på gerningsmanden. Efter 22 og 27 år. To af drabene er fra 1990. Det tredje fra 1985. Men nu er sporene varme igen.
For mange år siden sikrede Københavns Politi DNA-spor på gerningsstederne i bl.a. sagen om den 18-årige gymnasieelev Stine Geisler, som blev dræbt i 1990.
Politiet kunne ikke dengang undersøge sporene. Teknologien var for ringe. Men efterhånden som den såkaldte PCR-teknologi, som kan bruges til at lave dna-profiler, udviklede sig, så blev håbet stærkere. I slutningen af 2011 åbnede politiet for 17 uopklarede drab for at undersøge bevismaterialet med den forbedrede teknologi.
Mandag aften kunne politiet i TV2s kriminalmagasin Station 2 berette, at de havde afgørende gennembrud i tre af sagerne.
- Det er korrekt, at vi har lavet dna-profiler i de tre sager på hvad vi formoder kan være gerningsmændene. I Stine Geisler-sagen er der tale om en blandingsprofil, hvor de to er andre er fulde profiler, siger Jens Møller Jensen, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi.
Politiet ville allerede have anholdt personerne bag profilerne, hvis bare de vidste hvem de var. Men ingen af profilerne findes i politiets register over dna-profiler. Begår gerningsmændene yderligere kriminalitet, vil de nu blive registreret på de gamle sager også.
Læs mere i tirsdagens BT:
- Nye spor kan være på vej
- Disse tre drabssager kan nu afgøres med DNA-profiler
- Amagermand-sagen var startskuddet
