Nyt fra politiet: Mistænker strafbart forhold i 15-årig piges forsvinden
Politiet bekræfter nu, at man har mistanke om, at der er begået noget strafbart i forbindelse med en 15-årig piges forsvinden.

Politiet bekræfter nu, at man har mistanke om, at der er begået noget strafbart i forbindelse med en 15-årig piges forsvinden.

Sydøstjyllands Politi mistænker, at der er begået et strafbart forhold i forbindelse med en 15-årig piges forsvinden.
Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
Pigen, som tirsdag forlod sin bopæl i Hedensted, blev torsdag fundet i Ungarn.
»Der er mistanke om, at der er begået et strafbart forhold i forbindelse med hendes forsvinden. Jeg kan ikke komme nærmere ind på omstændighederne eller detaljerne af hensyn til vores efterforskning, men jeg kan bekræfte, at der er mistænkte i sagen,« siger vicepolitiinspektør Christian Skyt fra Sydøstjyllands Politi.
Ved du noget om sagen? Så vil B.T. gerne høre fra dig. Skriv en mail på sebj@bt.dk.
Politiet kommer dog ikke nærmere, hvad eller hvem de mistænker i forbindelse med det strafbare forhold.
Man afviser dog, at de lokale borgere i Hedensted og omegn skal være nervøse for at lade deres teenagere færdes alene.
»Vi er klar over, at mange borgere har oplevet politiaktionen på tæt hold, og at det naturligt kan give anledning til spørgsmål og bekymring. Jeg vil derfor gerne understrege, at det er vores klare vurdering, at der er tale om en isoleret hændelse, og at vi ikke vurderer, at der er fare for borgerne i Hedensted eller omegn,« siger Christian Skyt.