Nye tragiske detaljer om dykkerulykke på Maldiverne
En person fra redningsholdet fortæller nu, at de afdøde dykkere ikke havde det optimale udstyr på til deres avancerede dyk. Den præcise dødsårsag er endnu ikke fastlagt.

En person fra redningsholdet fortæller nu, at de afdøde dykkere ikke havde det optimale udstyr på til deres avancerede dyk. Den præcise dødsårsag er endnu ikke fastlagt.

De fem italienske dykkere, der druknede på Maldiverne, havde ikke det rette udstyr på og var 15 minutter fra overfladen, da de døde i en forfærdelig ulykke.
Det fortæller en dykker, som var en del af det dykkerhold, der bjærgede ligene af de italienske dykkere. Han oplyste, at udstyret, som de afdøde havde på ikke var 'optimalt'.
Det fortæller han til La Repubblica.
Sami Paakarinen, som er medlem af det finske redningsteam, mener at italienernes død kan være forårsaget af menneskelige fejl og bekræfter, at de ikke havde det rette udstyr til det avancerede dyk.
Liget af den første dykker blev fundet kort efter, at alle fem italienske dykkere forsvandt i en 60 meter dyb undervandshule.
Det tog flere dage, før resten af gruppen blev fundet dybt inde i hulen og blev bjærget af et hold af specialiserede finske og maldiviske dykkere.
En maldivisk redningsdykker døde i sidste weekend, mens han ledte efter gruppens lig.
De fire resterende lig blev fundet tidligere på ugen og forventes at blive fragtet til Italien lørdag. Obduktioner vil finde sted i de kommende dage.
Dog fastslår Sami Paakarine, at den præcise årsag til ulykken vil være op til efterforskerne. Dog stiller han sig uforstående overfor, at dykkerne var inde i hulen uden det optimale udstyr og udtalte, at han og redningskollegaerne aldrig villet have turde bevæge sig ind i sådan et terræn uden et guidetov for sikkerhedens skyld.
De fem italienske dykkere gik i vandet 14. maj og blev meldt savnet senere, da de ikke vendt retur fra deres dyk.