Justitsminister Nick Hækkerup (S) kan se frem til nye spørgsmål om den stigende sagsbehandlingstid af kriminalitet mod borgerne.

Senest har B.T. afsløret, at der er sket en stor stigning i antallet af dage fra anmeldelse til fældende afgørelse i forbindelse med indbrud i private hjem. Ligeledes er der markante regionale forskelle i antallet af dage brugt af politi og domstole.

Længst tid oplever ofrene for indbrud i København, hvor der i 1. kvartal af 2019 gik 602 dage, mens der tilsvarende gik 345 dage, da Rigspolitiet i 1. kvartal i 2007 begyndte at føre statistik.

Til trods for stigningen oplyser Københavns Politi, at der de seneste ni år er sket et fald på 65 procent i antallet af anmeldelser af netop indbrud i privat beboelse.

Har du oplevet lange ventetider hos politi eller domstole, så skriv til 1929@bt.dk og fortæl din historie

Nu vil Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, have svar på, hvordan det kan lade sig gøre, at der nu bruges langt flere dage på sagsbehandlingen af indbrud, samtidig med, at der er kommet markant færre anmeldelser. Derfor vil dette spørgsmål blive stillet, når Nick Hækkerup efter sommerferien er indkaldt til samråd om den lange sagsbehandlingstid.

»Det tager vi op på samrådet,« lyder det fra Peter Skaarup, der allerede har udtalt, at den stigende sagsbehandlingstid er 'helt ude i hampen' og 'dybt skadelig for ofrene og deres retsbevidsthed'.

Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, bakker op om de nye spørgsmål.

»Jeg synes, at det er en rigtig god idé at stille spørgsmål til, hvordan der kan bruges længere tid på at sagsbehandle, selv om der er kommet færre anmeldelser. Det kan jo være, at nogen nu lader helt være med at gå til politiet, selv om de er ofre for en forbrydelse,« siger hun.

Hos rød blok er der nu bred enighed om at få undersøgt, hvad politiet kan ændre for at sætte sagsbehandlingstiden ned. På landsplan er sagsbehandlingstiderne for indbrud, vold, sædelighedsforbrydelser og anden såkaldt 'borgervendt kriminalitet' i 1. kvartal i år 340 dage mod kun 212 dage i 1. kvartal i 2007.

»Jeg synes, at det er et problem, at der er sket en sådan stigning i sagsbehandlingen, og vi skal nu have spurgt ministeren, om der kan laves omprioriteringer hos politiet. Er der brug for, at der kommer flere ressourcer til politiet, så skal det tages op politisk ved det nye forlig,« siger Karina Lorentzen, der er retsordfører for SF.

Det Radikale Venstres retsordfører, Kristian Hegaard, mener, at det er vigtigt at høre, hvad politiet selv synes, der skal gøres anderledes.

»Jeg synes, at DF både blæser og har mel i munden. Partiet støttede jo den daværende regering i, at betjente de seneste år skulle bruge et stort antal timer til grænsekontrol i stedet for at bruge arbejdstiden til at opklare de forbrydelser, borgerne anmelder. Derfor synes jeg, de er hykleriske og selv skyldige i, at sagsbehandlingen er steget,« siger han og fortsætter:

»I stedet for at få politiske ordrer skal politiet komme med bud på, hvordan sagsbehandlingen kan gøres på kortere tid.«

Nick Hækkerup oplyste i sidste uge til B.T., at han har bedt Rigspolitiet og anklagemyndighederne om at komme med en plan for, hvad der kan gøres for at mindske sagsbehandlingstiden af kriminaliteten mod borgerne.