Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Politiet har hele dagen efterforsket sagen, hvor en mand blev fundet alvorligt tilskadekommen på gaden i Sønderborg.

Efterforskningen har nu ført frem til to sigtede mænd for drabsforsøg. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De to mænd vil blive fremstillet i grundlovsforhør klokken 19.00 torsdag. Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre.

Det var klokken 05.01, at Syd- og Sønderjyllands Politi modtog en anmeldelse om en hændelse ved en lejlighed i Alsgade.

»Vi har en hændelse med en tilskadekommen, og vi er til stede ude på stedet,« lød den første melding fra Søren Sprægaard, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til B.T.

Manden blev fundet på jorden og er kommet alvorligt til skade. Han blev i den forbindelse fragtet til hospitalet. Politiet har for nuværende ikke yderligere oplysninger i sagen.

Syd- og Sønderjyllands Politi vil fortsat gerne høre fra vidner. Har du observeret noget i forbindelse med sagen, så kontakt politiet på 1-1-4.

B.T. følger sagen.

Andre læser også