Ny udvikling i sag om 15-årig pige: Ungarer udleveret til Danmark
En 22-årig mand landede i Københavns Lufthavn klokken 12.50 onsdag.

En 22-årig mand landede i Københavns Lufthavn klokken 12.50 onsdag.

En 22-årig ungarer, der er sigtet i sag om frihedsberøvelse af 15-årig fra Hedensted, er udleveret til Danmark.
Det bekræfter ungarsk politi over for Ritzau.
Manden blev anholdt klokken 12.50, da han landede i Københavns Lufthavn.
Han vil torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens med krav om varetægtsfængsling.
Sydøstjyllands Politi bekræfter i en pressemeddelelse anholdelsen.
Tidligere har en ungarsk domstol meddelt, at den mistænkte gerningsmand er mistænkt i Danmark for, at 4.august at have transporteret den 15-årige pige fra Danmark til Ungarn sammen med en ukendt medgerningsmand.
Han skulle ifølge domstolen have etableret et forhold til den 15-årige pige gennem spilleplatformen Roblox for senere at udsætte pigen for seksuelle overgreb.
Den 15-årige pige blev internationalt efterlyst, men efter to dage blev hun fundet i Ungarn.
Den 22-årige mand har siden 11. august siddet varetægtsfængslet i Ungarn.