Han tilstod at være skyld i 38 menneskers død ved fire forskellige forbrydelser i Danmark.

Blandt andet dødsbranden på Hotel Hafnia i 1973, hvor 35 mennesker omkom. Og sexmordet på en 15-årig pige på Fanø i 1980.

Men nu sætter en ny bog spørgsmålstegn ved, om den evnesvage Erik Solbakke Hansen reelt bør betragtes som en af landets farligste forbrydere.

Måske var der i virkeligheden tale om, at den nu afdøde mand blev hjulpet på vej til på et falsk grundlag at komme med sine opsigtsvækkende tilståelser af en efterforsker fra det nu nedlagte Rigspolitiets Rejsehold, som han havde fået et særligt nært forhold til.

Det er journalisten Peer Kaae, der med en vis vægt sår tvivl om Erik Solbakke Hansens sensationelle tilståelser i bogen 'Den dømte mand', som udkommer mandag.

»Jeg kan bare konstatere, at Erik Solbakke Hansen fik lov til at tilstå både hotelbranden og Fanø-mordet, uden at et eneste vidne havde set ham på gerningsstederne, og uden at et eneste teknisk bevis pegede på ham. Tværtimod havde hans forklaringer undervejs skiftet fra øst til vest,« siger Peer Kaae til B.T.

Den dengang 37-årige Erik Solbakke Hansen blev anholdt i december 1985, efter at han havde forsøgt at sætte ild til en S-togsvogn på Hillerød Station.

På det tidspunkt havde der været et hav af påsatte brande i Nordsjælland, og en særlig brandefterforsker fra Rigspolitiets Rejsehold – Per Casper – var blevet tilkaldt for at hjælpe det lokale politi.

Under sine hyppige besøg i arresten hos Solbakke lykkedes det den i dag afdøde Per Casper at opnå en slags fortrolighed med den evnesvage mand.

Han tilstod den ene brand efter den anden – heriblandt millionbrandene mod stearinlysfabrikkerne Asp-Holmblad og Pia Lys i 1982, hvor en brandmand mistede livet, samt en dødsbrand i Helsingør, hvor en 21-årig kvinde døde i 1983.

I november 1986 blev han i Hillerød dømt for 27 forhold med samlede skader for knap 125 mio. kr. Som straf blev han anbragt på et lukket afsnit på specialinstitutionen Kofoedsminde i Rødby, hvor han kom til at tilbringe resten af livet til sin død i 1997.

Efter dommen tilstod Solbakke pludselig over for Per Casper, at det også var ham, der i 1973 satte ild til Hotel Hafnia i København, hvor 35 omkom.

Pyromanbranden på Hotel Hafnia i Vester Voldgade i København i 1973 kostede 35 hotelgæster livet. !3 år senere tilstod Erik Solbakke Hansen pludselig, at han havde påsat dødsbranden.
Pyromanbranden på Hotel Hafnia i Vester Voldgade i København i 1973 kostede 35 hotelgæster livet. !3 år senere tilstod Erik Solbakke Hansen pludselig, at han havde påsat dødsbranden. Foto: Mini Wolff
Vis mere

Ved første afhøring kunne Solbakke give en ret detaljeret beskrivelse af hotellets indre. Angiveligt havde han haft held til at gå uset forbi portieren på få meters afstand og snige sig op på hotellets 2. sal, hvor ilden opstod.

Solbakke forklarede i første afhøring, at han brugte benzin eller aviser til at antænde branden på en hotelgang. Bagefter onanerede han og forlod uset hotellet.

I senere afhøringer ændrer Solbakke dog forklaring på flere punkter. Blandt andet brugte han ikke længere benzin, men tændte ild til en affaldspose af papir i et rengøringsrum.

Den mentalt retarderede Erik Solbakke Hansen tegnede i februar 1987 denne skitse i retten i Hillerød af facaden på Hotel Hafina, da han tilstod at have anstiftet dødsbranden i 1973, som kostede 35 mennesker livet. Påtegningerne er den lokale dommers.
Den mentalt retarderede Erik Solbakke Hansen tegnede i februar 1987 denne skitse i retten i Hillerød af facaden på Hotel Hafina, da han tilstod at have anstiftet dødsbranden i 1973, som kostede 35 mennesker livet. Påtegningerne er den lokale dommers. Foto: Copyright Peer Kaae
Vis mere

I den nye bog opregner Peer Kaae en række andre eksempler, hvor små detaljer i Erik Solbakke Hansens forklaring gradvis bliver mere og mere præcise i genafhøringerne og passer med de 13 år gamle politirapporter om branden.

En stor skare af brandfolk arbejdede i flere dage med at få slukket ilden helt efter den katastrofale pyromanbrand 1. september 1973 på Hotel Hafnia i København. Hovedparten af de 35 omkomne var amerikanske statsborgere.
En stor skare af brandfolk arbejdede i flere dage med at få slukket ilden helt efter den katastrofale pyromanbrand 1. september 1973 på Hotel Hafnia i København. Hovedparten af de 35 omkomne var amerikanske statsborgere. Foto: Mini Wolf
Vis mere

Rapporter, som kriminalassistent Per Casper i mellemtiden får udleveret fra politiets arkiver med tilhørende farvefotos fra hotellet, så han altså teoretisk er i stand til at lede den evnesvage afhørte på rette vej – bevidst eller ubevidst.

Ved mindst 12 afhøringer om hotelbranden var de to alene – hverken en kollega til Per Casper eller Solbakkes forsvarsadvokat overværede afhøringerne.

»Tilståelsen halter gevaldigt. Hans forklaring bliver helt bogstaveligt mere og mere farverig, efterhånden som afhøringerne skrider frem, men i et senere retsmøde oplyser Solbakke faktisk, at han er farveblind. Det bliver dog ifølge en ekspert ikke undersøgt ordentligt,« siger Peer Kaae.

Under den kraftige brand på de øverste etager af Hotel Hafnia i København i 1973 sprang nogle af hotellets gæster i døden fra hotellets altaner for at undslippe flammerne. Andre havde held til at kravle ned via sammenbundne lagner eller blev reddet via brandfolkenes stiger, der blev brugt til det maksimale af deres kapacitet.
Under den kraftige brand på de øverste etager af Hotel Hafnia i København i 1973 sprang nogle af hotellets gæster i døden fra hotellets altaner for at undslippe flammerne. Andre havde held til at kravle ned via sammenbundne lagner eller blev reddet via brandfolkenes stiger, der blev brugt til det maksimale af deres kapacitet. Foto: Mini Wolff
Vis mere

Da aviserne omtaler Solbakkes tilståelse af hotelbranden, eksploderer sagen yderligere.

En socialpædagog på en institution ringer i februar 1987 til politiet for at fortælle, at Solbakke var blandt deltagerne på en tur til Fanø i maj 1980. Nøjagtig på det tidspunkt, hvor den 15-årige Anette Møller Thomsen blev myrdet på øen.

Skolepigen blev overfaldet og dræbt med en mursten 20. maj, mens hun solbadede i bikini i en klitgryde.

En lokal ejendomsmægler blev kraftigt mistænkt for drabet, men den syv år gamle mordgåde var henlagt som uopklaret, indtil Per Casper også får Solbakke til at tilstå denne forbrydelse.

Erik Solbakke Hansen ses her i selskab med to af sine kvindelige rejsekammerater under opholdet på Fanø i maj 1980, hvor den 15-årige skolepige Anette Møller Thomsen blev sexmyrdet, mens hun solbadede i klitterne. Efter at have tilstået en lang række pyromanbrande tilstod Erik Solbakke Hansen også med flere års forsinkelse drabet på Fanø.
Erik Solbakke Hansen ses her i selskab med to af sine kvindelige rejsekammerater under opholdet på Fanø i maj 1980, hvor den 15-årige skolepige Anette Møller Thomsen blev sexmyrdet, mens hun solbadede i klitterne. Efter at have tilstået en lang række pyromanbrande tilstod Erik Solbakke Hansen også med flere års forsinkelse drabet på Fanø. Foto: Copyright Peer Kaae
Vis mere

Solbakke forklarede blandt andet, at han fik lyst til sex med den »smarte pige« efter at have set et elskende par et andet sted i klitterne.

Ifølge den evnesvage mands tilståelse tog han på et tidspunkt den bog, som lå ved siden af den 15-årige pige, men det lykkedes aldrig politiets teknikere at finde hans fingeraftryk på bogen.

Solbakkes blodtype svarede heller ikke til et blodspor fra den formodede gerningsmand, der blev fundet på murstenen.

»Desuden var der ingen vidner, som så Solbakke på stranden, selv om han var en mand, man typisk ville lægge mærke til: kejtet og med store briller,« påpeger Peer Kaae.

Erik Solbakke Hansen havde hele livet et særdeles anstrengt forhold til sin adoptivmor, som afstraffede ham hårdhændet, når han ikke opførte sig ordentligt. I Per Kaaes bog »Den Dømte Mand« antydes det, at han kan have tilstået de alvorlige forbrydelser for at sende sine adoptivforældre til tælling.
Erik Solbakke Hansen havde hele livet et særdeles anstrengt forhold til sin adoptivmor, som afstraffede ham hårdhændet, når han ikke opførte sig ordentligt. I Per Kaaes bog »Den Dømte Mand« antydes det, at han kan have tilstået de alvorlige forbrydelser for at sende sine adoptivforældre til tælling.
Vis mere

»Jeg beskylder ikke efterforskeren for noget, men jeg undrer mig kun over, hvordan tingene er foregået. Hvis sagen var kommet for et nævningeting med egentlig bevisførelse, er jeg overbevist om, at Solbakke ikke ville være blevet dømt,« tilføjer forfatteren.

I bogen står også to nu pensionerede politifolk fra Rejseholdet frem og fortæller om den undren, der har naget dem omkring den evnesvage mands tilståelser.

Efterforskeren Per Casper døde i 2017. I bogen forsikrer dog både anklageren, forsvareren og dommeren fra Erik Solbakke Hansens tilståelsessager, at de fortsat har fuld tillid til hans tilståelser.

»Vi greb ham aldrig i at lyve, og der blev ikke stillet ledende spørgsmål,« lyder deres centrale argumenter.