Talsmanden for Hells Angels, Jørn 'Jønke' Nielsen, har hårdt brug for penge. I går fik han Højesterets ord for, at han var uskyldig i vold i forbindelse med en højt anlagt sag om nødværge. Derfor øjner HA-rockeren nu en realistisk mulighed for økonomisk oprejsning.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Et beløb i omegnen af 1,2 millioner kroner – svarende til tre gange så meget som den almindelige erstatningstakst – er, hvad 'Jønke' håber på, at kunne afkræve den danske statskasse efter ti måneders uberettiget fængsling.

- Jeg har sådan set allerede fået oprejsning i form af min frifindelse. Men jeg ønsker økonomisk kompensation for den svinestreg, de har lavet, siger Jørn 'Jønke' Nielsen til B.T.

DEBAT: SKAL JØNKE HAVE ERSTATNING EFTER HAN ER BLEVET FRIFUNDET I SAGEN OM NØDVÆRGE?I 2007 blev Jønkes rockerkollega fra støttegruppen AK81 overfaldet med kniv på Nørrebro. Også Jønke blev såret i forbindelse med overfaldet.

I kampen for at redde livet fik Jønke og AK81eren vristet kniven fra den dengang 22-årige dansk-tyrkiske overfaldsmand, som også blev tildelt både knivstik og slag. I går slog højesteret fast – præcis som både by- og landsretten tidligere har gjort det – at Jønke og hans HA-'bror' ikke handlede strafbart.

Gået efter personen


- Jeg føler mig stærkt generet af det her. Groft og beskidt behandlet, siger Jønke, som blandt andet kræver erstatning, fordi han undervejs i fængslingsforløbet blev underlagt en mentalundersøgelse. Undersøgelsen konkluderede senere, at Jønke hverken er farlig eller psykopat.

- Man skal være dummere end en pakke havregryn for ikke at kunne se, at det er mig som person, de er gået efter.

Torn i øjet på det etablerede


- Jeg er talsmand for Hells Angels. Og hvis man kunne få mig gjort lidt skør og spærret mig væk, synes man, at man har gjort det godt. Jeg er lidt en torn i øjet på det etablerede, fordi jeg er, som jeg er. Det handler om at fastholde billedet af Jønke som hele Danmarks skurk – ikke som en redningsmand, siger han.

I 2006 blev Jønke idømt fire års fængsel for at trampe en mand adskillige gange i hovedet i Aalborg. Jønke selv bedyrer sin uskyld i sagen, som har kostet ham dyrt i sagsomkostninger. Af samme grund påpeger han også nødvendigheden af, at han får tilkendt millionerstatning for sin frifindelse i nødværge-sagen.

- Den er vigtig. Grunden er, at jeg lige har betalt næsten 400.000 kroner for sagen oppe i Aalborg, siger han.

Frifindelsen i går i højesteret skete med dommerstemmerne 3-2. Faktisk mente to af dommerne, at Jønke burde idømmes fire måneders fængsel, mens AK81eren burde have haft tre måneders fængsel.

Den i dag 25-årige overfaldsmand har allerede afsonet sin dom på halvandet års fængsel for overfaldet.

kve@bt.dk

Har politiet chikaneret Jønke? Scroll ned for at deltage i debatten.